Min butik er indrettet i en gammel smedie. Nu er det keramik der "smedes" her - for jeg har også værksted i butikken, og man kan se mig arbejde.
I butikken sælger jeg mine egne unikating. Der er som regel et meget fint udvalg.
Udover min egen keramik sælger jeg alle de dejlige produkter fra firmaet Rice samt lækre sæber og dejlige dufte fra Durance. Du kan også finde sjove ting fra loppemarkeder i Sverige.
Ved højtiderne rykker fest og glæde ind i butikken, for jeg elsker at pynte op, og du vil finde et stort udvalg af søde gaveting f.eks. engle, nisser og alfer fra Aspegren.